Topfolk var advaret om ombrust brandchef
Kilde Avisen.dk
Journalist Jakob Krarup Bjerregaard
Fire overbrandmestre forsøgte at advare direktør om påstået enevældig beredskabschef. Direktøren lod chefen blive, og chefen degraderede de fire overbrandmestre.
Den kommunale brandstation på Frederiksberg har været i undtagelsestilstand siden efteråret 2010.
Dengang gik stationens fire overbrandmestre bag om ryggen på deres egen chef, beredskabschefen, og bankede på døren hos den kommunale direktør. De ville slippe for, hvad nogen opfatter som en egenrådig ledelsesstil hos beredskabschefen.
Men den risikable aktion ramte overbrandmestrene som en boomerang. Beredskabschefen blev på sin post og lod i stedet hammeren falde overfor de fire overbrandmestre: To blev degraderet til menige brandfolk, mens to blev forflyttet til andre afdelinger.




