Antal og udvikling af tjenestemandsansatte
 

Af i alt 708.000 ansatte i det offentlige i 2004 var 115.000 (ca. 16%) ansat som tjenestemænd, heraf 56.000 i staten og folkekirken og 59.000 i amter og kommuner; til sammenligning var der i 1949 ud af i alt 187.700 offentligt ansatte 94.700 (ca. 50%) tjenestemænd.

Af større medarbejdergrupper med et stort antal tjenestemænd kan nævnes ledende administrative medarbejdere som departements-,afdelings- og kontorchefer i staten og amts- og kommunaldirektører, forvaltnings- og kontorchefer i amter og kommuner.

Også blandt overlæger, officerer, politifolk, brand- og trafikpersonale er der mange tjenestemænd, ligesom alle dommere og præster i folkekirken er tjenestemænd.

Antallet af tjenestemænd har været faldende siden begyndelsen af 1990'erne, idet flere ledende administrative medarbejdere i det offentlige ansættes på andre vilkår, ligesomansættelse af postbude, overlæger og folkeskolelærere på tjenestemandsvilkår stort set er ophørt. Staten begrænsede i 2000 adgangen til at foretage tjenestemandsansættelse, således at tjenestemandsansættelse som udgangspunkt er begrænset til ansættelse i retsvæsenet, politiet, visse stillinger i forsvaret og egentlige chefstillinger.

Det var tidligere opfattelsen, at det offentlige, pga. tjenestemænds specielle pensionsforhold, og fordi de er afskåret fra at bruge strejke som våben i en arbejdskamp, gennem ansættelse af tjenestemænd kunne sikre sig en højere grad af loyalitet, en forsvarlig drift af offentlige virksomheder samt de ansattes uafhængighed (specielt dommeres), forkyndelsesfrihed (præsters) og metodefrihed (læreres).