Sendte 14-årig praktikant med til dødsulykke

31. mar. 2008 15.14 Næstved
Kilde Damnarks Radio,


En kun 14-årig skolepige fra Næstved måtte have psykologisk krisehjælp efter den tragiske ulykke søndag eftermiddag, som kostede tre voksne og to børn livet på landevejen mellem Fuglebjerg og Glumsø. Pigen var i skolepraktik som brandmand og indsatslederen ved Næstved Brandvæsen tog pigen med til ulykkesstedet.


Flere aviser bringer i dag billeder af en brandmand der er brudt grædende sammen på ulykkesstedet. Men det er altså den 14-årig pige i brandmandsuniform som brød sammen.


Pigen var i skolepraktik hos Næstved Brandvæsen da alarmen gik søndag eftermiddag. Indsatslederen tog pigen med til dødsulykken på landevejen mellem Fuglebjerg og Glumsø, hvor tre voksne og to børn var omkommet.


Pigen brød sammen da hun så ligene, som var lagt på bårer og dækket til med tæpper.


Efterfølgende har hun fået psykologisk krisehjælp. Beredskabsinspektør Erik Andersen siger til DR P4 Sjælland at han vil ændre praksis for skolepraktikanter, så de ikke fremover kommer med til dødsulykker.

Læs artiklen her





Til forsiden af Brandfolkenes Organisation
Sitemap - oversigtskort
Udskriv