Status efter 3 år udenfor indflydelse

Af Formand Jesper Bronée

Der er efterhånden gået tre år siden Brandfolkenes Organisation (BO) blev smidt ud af FOA, primært fordi FOA sammen med Københavns Brandvæsens daværende ledelse ønskede at gøre op med den modstand, som den faglige organisation Brandfolkenes klub København ydede ledelsen.
Det lykkedes dengang brandvæsenets chef at overbevise FOA om, at såfremt FOA ikke kunne styre de tillidsvalgte, så kunne man risikere, at kommunen ville forsøge at udlicitere brandvæsenet, og frygten i FOA var selvfølgelig, at Falck ville byde ind og vinde opgaven. Dette faktum er beskrevet i et referat fra et møde i FOAs Hovedbestyrelse, og frygten for at miste medlemmer, såfremt der ikke kom ro på arbejdspladsen, er udtalt af formanden for Teknik- og Servicesektoren (TSS) Reiner Burgwald.

Der er gættet på mange årsager til, at Brandfolkenes Organisation (BO og BkK skulle kvæles og miste sin magt, men ovenstående frygt og tilhørende udtalelse ligger veldokumenteret på papir med FOAs brevhoved, så her er tale om fakta og intet andet. Det var TSS´s formand, som førte kniven, da Brandfolkenes Organisation (BO) og BkK skulle lukkes… Sådan kan kold, beregnende og kyniske fagforbund også optræde, såfremt medlemmerne og de tillidsvalgte ikke adlyder de retningslinjer, som bliver udstukket. Det er et fagforbund, som i mine øjne ikke burde have lov at repræsentere danske arbejdere…

Desværre var der mange medlemmer af Brandfolkenes Organisation (BO) som ikke kunne gennemskue det træk, som FOA foretog, og mange medlemmer opdagede aldrig, hvor modbydeligt FOA spillede sine kort, da BO og BkK blev angrebet. Desværre lod nogle ansatte sig forføre med søde ord og løfter, såfremt de gik direkte til angreb på BkK, hvilket skete med et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse. I første omgang bakkede medlemmerne BkK op, og bestyrelsen blev siddende, indtil FOA i samarbejde med en gruppe medarbejdere i Københavns Brandvæsen pressede på igen, og med opsigelsen af samarbejdsaftalen fra FOA1 til BO, kom det sidste forsøg på at tvinge magten fra medlemmerne til fagforbundet. BO blev tvunget til at vælge, enten overlevelse som organisation for branchen, eller alternativt at lade organisationen opløse og lade sig tvinge ind under et FOA-system, hvor de små faggrupper er uden afgørende indflydelse.

Derfor indkaldte BOs bestyrelse dengang medlemmerne til en generalforsamling, hvor det skulle besluttes, om man ville vælge model nr. 1 eller 2. Med en meget stor majoritet af medlemmernes stemmer, heraf blandt andet fra de mange fremmødte medlemmer fra Vestegnen, blev det besluttet, at BO skulle bestå og dermed forlade FOA.

Jesper Bronée har siden opsigelsen af samarbejdsaftalen været overbevist om, at FOA ikke længere kunne være en samarbejdspartner for brand- og ambulancefolk i Hovedstaden, at FOA ikke var interesserede i at varetage medlemmernes interesser, men alene ville have medlemmerne penge.

Smidt ud af FOA og LO.
Der er gået tre år nu, og FOA kæmper fortsat imod Brandfolkenes Organisation (BO), for de færreste i FOA regnede vel med, at BO efter 3 år ville være en magtfaktor i den danske fagbevægelse. Jeg skal indrømme, at vi ikke er de største, men vi er der, og vokser igen måned for måned! FOA har forsøgt at tvinge BOs medlemmer tilbage med magt igennem grænsesagen, men heller ikke LO´s afgørelse om, at BO´s medlemmer skulle organisere sig i FOA har betydet, at BO er bukket under.

Som Jesper Bronée tidligere har skrevet, så er det meget tydeligt, at denne kamp ikke gælder det enkelte medlems faglighed, men den drejer sig alene om at fastholde nogle medlemmer, små FOA ikke skal afgive overenskomsten på dette fagområde. Man skal tænke på, at antallet af medlemmer og overenskomster er fagforbundenes målestok for, hvor stor magt de besidder.

Vi bliver ustandseligt tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at have overenskomsten, men hvad er det værd, hvis holderen af denne ikke magter at stille krav eller fastholde de goder, som er vundet igennem mange års kamp for medlemmerne og deres rettigheder. Jesper Bronée vil ikke undlade her, at nævne, at efter den sidste overenskomstforhandling, anbefalede formanden i den københavnske arbejdspladsklub, at medlemmerne skulle stemme NEJ til overenskomsten… Og uanset om det var blevet et nej eller et ja, ville det ingen betydning have, for FOAs overenskomster kommer samlet til afstemning, og det betyder, at en lille faggruppe som brand- og ambulancefolk kan stemme nej, men stemmer de store gruppe i FOA som f.eks. SOSU ja til overenskomsten, så vil de mange ja stemmer betyde, at et nej fra 500 medlemmer intet ændrer! Dette faktum har INGEN endnu forholdt sig til, når man taler om ”forhandlingsretten”.

Medlemmerne tilbage i Brandfolkenes Organisation (BO)
Fakta er, at det er medlemmerne som afgør, hvem der har ”forhandlingsretten”! Det vil med andre ord sige, at såfremt medlemmerne var I BO, ville ”forhandlingsretten” være i BO.

Umiddelbart efter beslutningen om at forlade FOA, var det dejligt at se, at rigtigt mange fulgte med BO, fordi medlemmerne mente, at BO var det rigtige. Desværre blev det hurtigt klart, at en del af medlemmerne i BO´s bestyrelse gerne ville føre kamp, men en del ville bare ikke deltage i kampen på slagmarken, og det er et must, hvis man vil vinde krige. Bl.a. har vi set, hvordan det kneb på Vestegnen med at få en klubbestyrelse samlet, som kunne finde repræsentanter til BO´s bestyrelse, og det er her jeg(Jesper Bronée) peger på, at uden medlemmernes deltagelse i klubarbejdet, er det utroligt svært for BO at nå ud i alle hjørner. Jeg skal lige påpege, at igennem mange år har medlemmerne på Vestegnen kun haft en brandmester med til bestyrelsesmøderne, da repræsentanterne for det menige mandskab ikke havde tid til at deltage i bestyrelsesmøderne i Brandfolkenes Organisation. Desværre glemmer en del, at der ofte er to versioner af samme historie, og specielt på Vestegnen skal man nok overveje, om det er den rette sandhed, når man lægger skylden for manglende indflydelse alene hos BO. Jeg kunne jo spørge, hvor den lokale TR var de sidste par år, når der var bestyrelsesmøder i BO?

Men nu er denne artikel ikke ment som et angreb på enkeltpersoner, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at påpege, at mange medlemmer ikke har krævet nok af deres respektive klubrepræsentanter, som heller ikke har forstået, hvad deres opgave egentligt var i klubbestyrelserne, og uden forståelsen for klubstrukturen, hvor beslutningerne skulle træffes tættest muligt på medlemmerne, har mange ikke forstået, at klubberne selv har frasagt sig indflydelse og dermed magt! Dette er en meget væsentlig pointe, når jeg i andre fagblade læser indlæg fra tidligere bestyrelsesmedlemmer i Brandfolkenes Organisation (BO), som peger på, at BO ikke har indflydelse. I Brandfolkenes Organisation (BO) tager vi gerne imod kritik… hvis den er berettiget og korrekt!

Men efter 3 år udenfor FOA har Brandfolkenes Organisation (BO) bevist, at vi er i stand til at holde på medlemmerne, selvom FOA på alle måder forsøger at ødelægge det, som medlemmerne ønsker, igennem en intensiv kampagne med grænsesager og lignende.! Kigger man isoleret set på medlemstallet er det faldet en smule, men en meget stor del af denne lille nedgang skyldes, at der i flere brandvæsener har været en reduktion blandt mandskabet. Senest har man set, at i forbindelse med omlægning af specialafdelingerne ved Københavns Brandvæsen, er ildløsstyrken reduceret med ikke mindre end tæt på 15 % af medarbejderne.

Nye medlemmer i Brandfolkenes Organisation
Noget af det mest positive har været, at vi igennem de sidste 8 måneder har fået en række henvendelser fra ansatte fra kommunale brandvæsener, som er trætte af den arrogance, som FOA udviser, og derfor repræsenterer Brandfolkenes Organisation (BO)i dag medarbejdere ved flere brandvæsener, end dengang da BO var underlagt FOA. Jeg er sikker på, at antallet af brandvæsener repræsenteret i BO i løbet at 2012 vil blive mere end fordoblet. På samme måde er jeg sikker på, at antallet af medlemmer også vil blive væsentligt højere. En udvikling, der allerede er i gang.

Brandfolkenes Organisation (BO) har igennem de sidste 3 år håbet på, at en samling på tværs af ansættelser hos private og kommunale arbejdsgivere ville styrke fagligheden, og jeg vil gerne takke de mange nye medlemmer, som er optaget i BO igennem de sidste 8 måneder for, at I valgte BO og det faglige sammenhold.

Nye fokusområder for BO.
For 3 år siden var fokusområderne i Brandfolkenes Organisation (BO) begrænset af de rammer, som man kunne agere under igennem FOA, og siden BO forlod FOA, har vi i bestyrelsen arbejdet hårdt på at udvikle vores organisationskoncept, således at BO i dag har positioneret sig som en aktiv medspiller på hele redningsområdet.

Vi har en målsætning om, at vi løbende skal udvikle BO´s fokusområder, og der arbejdes hele tiden hårdt på at opfylde denne målsætning, således at BO og BO´s medlemmer står i spidsen for udvikling og fastholdelse af fag og sikkerhed.

På ambulanceområdet har Brandfolkenes Organisation (BO) i dag repræsentanter i bl.a. Dansk Ambulanceråd, og derigennem spiller BO en aktiv rolle på det præhospitale område.

På ildløsområdet sidder Brandfolkenes Organisation (BO) fortsat i flere af de udvalg, som arbejder med uddannelse og sikkerhed for brandfolkene i det danske redningsberedskab.

Ved siden af dette arbejde har, Brandfolkenes Organisation (BO) igennem et unikt samarbejde med landets mere end 4.500 reddere i Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub lagt fundamentet til en ny brancheorganisation, som skal samle alle landets redningsfolk i en stærk landsorganisation. Det er tanken, at organisationen skal samle landets brand- og ambulancefolk i en organisation, som igennem netværk og møder arbejder hen imod fælles holdninger, overenskomster og arbejdsmiljørammer for ansatte i redningsbranchen. Det er klart, at vi som medarbejdere vil stå meget stærkere, hvis vi bakker hinanden op på tværs af Danmark, på tværs af ansættelsessteder og på tværs af de rammer, som igennem mange år er blevet skabt som forhindringer for et frugtbart samarbejde på tværs af kommunale og private ansættelser.

Senest har vi været til møde i Nordiske Brandfolks Studiedage, hvor der deltog to danske repræsentanter fra henholdsvis Reddernes Landsklub og Reddernes Faglige Klub, og der er ingen tvivl om, at de veje som i øjeblikket betrædes igennem dette nye, danske samarbejde mødes med respekt og interesse, for alle er enige om, at igennem den slags samarbejder, vil det være muligt at fastholde og styrke de positioner, som de faglige organisationer har opnået igennem mange års ihærdigt arbejde.

Nye overenskomster.
Vi har netop kunnet gennemlæse den overenskomst, som er blevet indgået imellem Kommunernes Landsforening og FOA i foråret 2011 på FOAs hjemmeside, og jeg undrer mig over, at det kan tage mere end 1 år at få en overenskomst lagt ud på en hjemmeside. Jeg ved ikke, om FOA bevidst bruger denne lange ekspeditionstid for ikke at vise, hvor elendigt et resultat overenskomsten i 2011 var for de ansatte i de kommunale brandvæsener.

Lønstigningerne var latterligt små, ambulancefolkene fik ikke deres egen overenskomst, ambulancebehandlerne fik ingen forhøjede løntillæg, og ingen sikkerhed for hverken pauser eller rettigheder til at kunne gå hjem ved arbejdstids ophør. Formanden for Brandfolkenes Organisation er rystet over, hvor lidt engagement der lægges i arbejdet med den slags aftaler fra FOAs side.

På samme måde er det nu en realitet, at FOAs repræsentanter i Københavns Brandvæsen har accepteret, at de kommunale brandfolk kan pålægges ikke akut og ikke brandmandsrelateret arbejde i deres beredskabstid! Det er en hån mod de rettigheder, som Brandfolkenes Organisation (BO) har værnet imod igennem 114 år, men set med mine øjne underbygger det blot min påstand om, at FOA for lidt over 3 år siden havde en afgørende finger med i den kamp, som blev ført først mod BkK og senere mod BO. For havde man fastholdt overenskomstens ordlyd, havde vi som medarbejdere kunnet stå op med oprejst pande og været en respekteret branche, men i dag er vi kommunalarbejdere uden rettigheder, med lav løn og uden indflydelse på, hvilke opgaver vi skal løse om natten, hvor vi burde hvile, så vi kan være klar til at løse beredskabsmæssige opgaver.

FOA og KbaK har stiltiende accepteret indførelse af kørsel til indbrudsalarmer efter kl. 18.00 uden lønkompensation, man har accepteret, at folk bliver vækket unødigt i deres hviletid for at bytte pladser på div. ildløskøretøjer mellem indbrudsalarmkørslerne, og endelig har man accepteret, at man flere steder kan køre med underbemandede køretøjer, hvilket jævnligt betyder, at der kører sprøjter rundt i København med 2 eller flere folk undertallige, hvilket er et klart brud på sikkerhedsmæssige aspekter ved f.eks. røgdykningsopgaver, når der møder 4 mand til en lejlighedsbrand.





Til forsiden af Brandfolkenes Organisation
Sitemap - oversigtskort
Udskriv